Man kan dømme et samfund på hvordan det behandler sine fanger, sagde Dostojevskij.
Halden fængsel bliver kaldt "Verdens mest humane fængsel", og er tegnet af den danske arkitektstue Erik Møller Arkitekter. Kan en bygning i sig selv være med til at gøre dem, der opholder sig i den, til bedre mennesker? Fængslet huser nogle af Norges farligste fanger, og filosofien er, at design og arkitektur skal medvirke til at drabs- og voldtægtsforbrydere kommer ud som gode samfundsborgere. Hvordan påvirker det en indsat, at der ikke er gitre for vinduerne? Eller at der er store panoramavinduer med udsigt over naturen, og store mængder kunst i bygningen? Og er det kun æstetik, eller påvirker selve udformningen af rummene - akustikken, teksturen, luften - menneskerne, der kommer ind i, og som er nødt til at leve i bygningen? Kan et fængsel nogensinde blive humant?
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.