Dagbladet "Dagen" startede med kæmpe armbevægelser, men endte som en fiasko efter bare 42 dage. Nu fortæller manden bag "Dagen", Peter Linck, for første gang sin version af historien.
I en blanding af arkivmateriale og rekonstruktion fremstiller de to instruktører aviskometens nedtur og skildrer Peter Lincks personlige krise med familien og et gradvist krakelerende selvbillede. Det er historien om valget mellem karrieren og familien, om at satse alt og miste det hele.
Filmen er en af to film, der er kommet ud af et redaktionelt samarbejdet mellem Det Danske Filminstitut og TV2, som under titlen 'Follow the money' har haft til formål at udvikle nye fortælleformer inden for den undersøgende journalistiske dokumentarfilm.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.