Users in Play - 06.10.10

Ingen spil uden spillere og ingen spillere uden fantastiske spil og grundig markedsføring. DADIU, MEDIA Desk og Computerspilzonen sætter 6. oktober 2010 fokus på spilbrugerne ved et stort seminar, der vil foregå i Filmhuset mellem klokken 9 og 17.

main logo

Hvordan når man sine brugere, og hvordan får man dem engageret i en konstruktiv dialog? Hvordan udvikler eller optimerer man et spil til målgruppen? Hvordan skaber man noget nyt, der både rammer målgruppen og giver dem noget, de ikke ved, de mangler. Og hvordan gør man alt dette uden at gå på kompromis med den kunstneriske vision? Dette er nogle af de spørgsmål, vi håber at få besvaret til Users in Play-seminaret onsdag d. 6. oktober.

Inga von Staden starter dagen med at introducere nutidens brugere – dem, der spiller vores spil og bruger vores services. Gesche Joost fra Deutche Telekom taler om brugercentreret design. Seetha Nagtegaal fra Gameforge og en repræsentant fra LEGO fortæller, hvordan de arbejder med deres communities. Randy Pagulayan taler om sine erfaringer med brugertest hos Microsoft Game Studies og diskuterer, hvordan man kan videreudvikle brugerundersøgelser. Jeferson Valadares fra Playfish diskuterer, hvornår man skal bruge sin intuition, og hvornår man skal gøre brug af metrics.

Users in Play er det 6. årlige seminar arrangeret af MEDIA Desk og DADIU – dette år er Computerspilzonen også med.

Seminaret finder sted i Filmhuset i det indre København. Vi har kaffe og croissanter klar kl. 9.00 og selve seminaret starter kl. 9.30. Der er indlagt gode kaffe- og frokostpauser i løbet af dagen, så der er tid til at tale med hinanden og oplægsholderne. Efter seminaret – kl. 16.30 – serverer vi en forfriskning og der er mere tid til at mingle. Seminaret foregår på engelsk.

Deltagelse – inkl. kaffe og frokost – er gratis, men tilmelding er nødvendig.


Med venlig hilsen

Computerspilzonen    Dadiu     Media logo DK no flag




 

 

Kommentar

Indsæt kommentar på siden:

Se retningslinjer for kommentarer.
 
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412