Støttede spil - Forår 2016

Forgotton-Anne

Forgotton Anne - Dynamisk orkestermusik

Genre: Adventure
Platform: PC/Konsoller
Producent: Forgotton Anne Productins ApS
Støttebeløb: DKK 100.000 (projektudvikling)  

FORGOTTON ANNE - DYNAMISK ORKESTERMUSIK er et sideprojekt, der skal resultere i udviklingen af musik og lydside til spillet “Forgotton Anne”, som er et 2D animeret adventure spil med elementer af platformer og puzzle. Spilleren har rollen som Anne, tilsyneladende det eneste menneske i en magisk verden af levende maskiner kaldet ”Forgottlings”. De er sammensat af alverdens glemte og mistede genstande: Gammelt legetøj, breve og enlige sokker - der nu alle længes efter at blive genopdaget. 


MIDFALL

Midfall 

Genre: Co-op Beat ’em up
Platform: PC/Konsoller
Producent: Reign Bros IVS (Game Swing)
Støttebeløb: DKK 637.032 (projektudvikling)  

MIDFALL er et humoristisk slå-på-tæven spil baseret på samarbejde mellem flere spillere (’co-op brawler’). Det foregår i et farverigt univers - Midfall - som er en genkendelig idyllisk lilleby langt ude på landet. Men byen trues ofte af ballademagere, så eksempelvis både bagerdamen og smeden må rykke ud og uddele bøllebank - uanset om det en vildtløbende tyr eller en flok ophidsede lastbilchauffører, der provokerer. Kampene udspiller sig mest af alt som en slags karikeret og overdrevet show wrestling, og humoren i spillet opstår i mødet mellem den overdrevne kampæstetik og den genkendelige karikatur af det skandinaviske lilleby-samfund.


MUR

Mur

Genre: Børnespil/interaktiv historie
Platform: Tablets – iOS og Android
Producent: Step In Books ApS
Støttebeløb: DKK 730.000 (projektudvikling)  

MUR tager afsæt i en endnu ikke udgivet finsk børnebog af forfatter Kaisa Järnefelt og illustrator Anne Vasko om bjørnen Mur, som hellere vil lege end at forberede sig på vintersøvnen. Spilleren guider Mur gennem en række interaktive tableauer baseret på bogens handling. Spillet er specielt udviklet til tablets, og kombinerer en illustreret e-bog med en forenklet form for VR-oplevelse. 


PIONEERS

Trailmakers (tidl. Pioneers) 

Genre: Konstruktionsspil
Platform: PC/Evt. konsoller
Producent: Lightbulb ApS
Støttebeløb: DKK 1.487.380 (projektudvikling)  

TRAILMAKERS er et spil, hvor spilleren ud fra sin egen fantasi og et stort arsenal af byggematerialer kan bygge utrolige fartøjer, som man derefter kan teste ved at køre ræs, klare udfordringer eller ved at udforske spillets barske og til tider fjendtlige ørkenlandskab. Dette kan gøres sammen med andre spillere - typisk inviterede venner, og der sigtes efter en åben legende og social oplevelse. Spilverdenen er fysikbaseret hvilket giver en righoldig mulighed for at definere sine egne mål og udfordringer.


THE-REAPER

Felix The Reaper

Genre: Puzzle adventure
Platform: PC/Konsol(PlayStation)
Producent: Kong Orange
Støttebeløb: DKK 568.713 (projektudvikling)  

FELIX THE REAPER er et spil, hvor spilleren styrer Døden – The Reaper – der arbejder for The Ministry of Death. Han sikrer, at døden indtræfffer planmæssigt og høster sjælene. Det er dog ikke helt let, da han ikke tåler sollys, og derfor kun kan bevæge sig i skyggerne i de dødeliges verden, hvilket stiller spileren overfor sindrige opgaver for at få opgaven løst.  Spillet har en absurd og sort humor, eksempelvis udtrykt i den swing-dansende overvægtige knoglemand, men humoren er blandet med alvor i et rigt visuelt og animeret univers med kunsthistorisk klangbund. 


DEEP-ROCK-GALACTIC

Deep Rock Galactic

Genre: First person co-op action explorer
Platform: PC (senere konsoller)
Producent: Ghost Ship Games ApS
Støttebeløb: DKK 1.488.960 (projektudvikling)  

DEEP ROCK GALACTIC er et actionfyldt kooperativt spil, som blander elementer fra science fiction og fantasy. Spillerne har rollen som dværge, der - tro mod fantasy-traditionen - ernærer sig ved minedrift. De er hårdkogte, rumfarende borebisser, som udforsker farefyldte huler på fjerne planeter og asteroider i jagten efter sjældne mineraler. Hulerne genereres tilfældigt af computeren, og er forskellige ved hver gennemspilning. Spillet spilles af op til fire spillere i samarbejde over netværk, og hver spiller ser spiluniverset i første persons perspektiv.


LETS-PLAY-A-STORY

Let´s Play a Story

Genre: Sandkasse-spil med fortællinger
Platform: Tablets og smartphones
Producent: Savannah Entertainment ApS
Støttebeløb: DKK 242.826  (projektudvikling)   

LET’S PLAY A STORY er et kreativt sandbox-spil for de 6-9-årige og deres forældre med fokus på historiefortælling. Spilleren skaber sine egne historier med udgangspunkt i Æsops fabler og filmer dem ved at bruge iPad’en som kamera i en tre-dimensionelt opstillet verden. Twistet er, at mens handlingen afspilles, kan spilleren frit bevæge sin iPad rundt for at kigge forskellige steder hen – som et vindue ind i spillets univers. Filmen optages og lagres og kan afspilles eller deles med andre via sociale netværk. Spillet er tænkt til både at benyttes for sjov i hjemmet, men er også tænkt som et læremiddel til brug i indskolingen. 


 LETTERS-FOR-ZOA

Genre: Narrativt word puzzle
Platform: iOS og Android telefoner og tablets
Producent: Mikkel Fredborg
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)  


LETTERS FOR ZOA er et word puzzle adventure spil, som blander en enkel spilmekanik og opbygning med en større fortælling, og et eksperimenterende dynamisk visuelt udtryk. Sætninger dannes ud fra løsrevne bogstaver, og langsomt afdækkes fortællinger fra fortiden afsendt af den mystiske ”Sender”. Grundstemningen er melankolsk, og det visuelle udtryk er abstrakt.

 THE-FOREST-BEYOND Genre: Læringsspil
Platform: Telefoner/Tablets 
Producent: Noisy Neighbours Productions IVS
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)

THE FOREST BEYOND er et animeret leg- og læringsspil for børn i børnehave-alderen. Spilleren styrer det nysgerrige monster Gruffy, når han går på udforskning i skoven og hjælper dem, han møder på sin vej. Spilverdenen er bygget som stop-motion animation, hvor miljø, figurer og genstande er håndlavet fysisk og affotograferet, for derefter at blive samlet i en 3D-spilmotor. 


 SEE-YOU-ON-THE-OTHER-SIDE

Genre: Puzzle adventure
Platform: PC/Mac
Producent: Tunnel Vision Games IVS
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)  


SEE YOU ON THE OTHER SIDE er et stemningsmættet puzzle spil, der bruger lys og skygger som sin primære spilmekanik. I spillets univers eksisterer et objekt ikke, hvis det ikke bliver belyst. Dette betyder, at hvis noget er skyggebelagt, eksisterer det reelt ikke i verdenen, hvilket spilleren kan drage fordel af - eller blive hindret af. 

MUS-&-MIS

Genre: Puzzle spil og improvisationsteater
Platform: Tablets/Mobil/Motionscapture-performance
Producent: PortaPlay ApS
Støttebeløb: DKK 75.000 (ideudvikling)  

MUS & MIS er et spil, der fungerer i samspil med en særlig form for improvisationsteater, som udvikleren har kaldt ”animotion”. Universet tager udgangspunkt i karaktererne Mus og Mis, der stammer fra Rasmus Breignhøis børnebog ”Opfindelser, strikkede huer og en dum kat”. I spillet kan et eller flere børn lave mere eller mindre fjollede Storm P lignende opfindelser, der kan hjælpe til at løse problemer.

Kontakt

Simon Løvind 
Redaktør
Tlf. +45 2537 0002
simonl@dfi.dk

Mikkel Thomassen 
Producer
Tlf. 4061 9362
mikkelt@dfi.dk

Karen Jakobsen 
Projektkoordinator
Tlf. +45 2332 9005
karenj@dfi.dk

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412