Hlynur Pálmason modtager årets Dreyer Pris

INVITATION. Kom og vær med, når Dreyer Prisen 2018 overrækkes til instruktør Hlynur Pálmason den 21. februar.

HlynurPálmason_450

Hlynur Pálmason er modtager af årets Dreyer Pris.

Instruktør Hlynur Pálmason, der i 2017 debuterede med det anmelderroste drama "Vinterbrødre", er modtager af årets Dreyer Pris. 

Dreyer Prisen uddeles af Carl Th. Dreyers Mindefond, og i henhold til fondens vedtægter gives prisen til "fortrinsvis yngre filminstruktører eller andre kunstnere inden for filmbranchen som anerkendelse af en fremragende kunstnerisk indsats". 

Fondens indtægter er baseret på en gave fra Carl Th. Dreyers datter, Gunni Dreyer, hvor en procentdel af indtægterne for Dreyers hovedværk "Jeanne d’Arcs Lidelse og Død", ifølge en juridisk aftale med distributionsselskabet Gaumont tilgår Mindefonden. 

Med prisen følger kr. 50.000. 

Fondens bestyrelse består af Johannes Riis, lektor på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet, Eva Novrup Redvall, lektor samme sted, samt Jakob Buhl Vestergaard, vicedirektør, Det Danske Filminstitut. 

Kom og vær med til at fejre Hlynur Pálmason i restaurant SULT. 


Tid: Onsdag den 21. februar kl. 15.00 
Sted: Cinemateket, Det Danske Filminstitut, Gothersgade 55, 1123 Kbh K. 


Læs mere om Carl Th. Dreyer Prisen og tidligere modtagere på Carl Th. Dreyer-sitet

Yderligere information: 
Jakob Buhl Vestergaard
jakobv@dfi.dk

Fakta

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412