Ordet

Carl Th. Dreyer (DK, 1955)

Ordet (Carl Th. Dreyer, DK, 1955)

I et vestjysk sogn er grundtvigianeren Morten Borgen den største gårdejer. Den mellemste af hans tre sønner, Johannes, er blevet sindssyg og tror, han er Jesus. Den yngste søn kan ikke få lov at ægte datteren af den lokale indremissionske leder, Peter Skrædder. Da den ældste søns kone, Inger, dør i barselsseng, beder hendes otteårige datter Johannes, om ikke han vil vække moderen til live igen. Barnets enfoldige tro får ham til at udvirke det mirakel, der gør de interne kirkelige modsætninger ligegyldige.

ForlægEfter skuespil af Kaj Munk (1932).
KategoriDK/Spillefilm

Grundoplysninger

Dansk titelOrdet
Andre titlerThe word, Das Wort, Le verbe
InstruktørCarl Th. Dreyer
ManuskriptCarl Th. Dreyer
ProducerTage Nielsen
KomponistPoul Schierbeck
Dansk biografpremiere10.01.1955
ProduktionslandDanmark
Varighed122 min.
ProduktionsselskabPalladium
Dansk distribution Film-Centralen-Palladium
Print oplysninger ovenfor

Supplerende oplysninger

PremierebiograferDagmar
Format3340 meter 35 mm Normal sort-hvid Tone
VurderingForbudt for børn u. 16 år (indtil 1970)
KommentarKaj Munks skuespil havde premiere 2.9.1932 på Betty Nansen Teatret i København, men er skrevet i 1925, oprindelig med titlen 'I Begyndelsen var Ordet'. Allerede i maj 1931 sendte Kaj Munk imidlertid sit eget filmmanuskript over stykket til George Schnéevoigt på Nordisk Film, uden at vi kender dennes reaktion. Det blev i Sverige, stykket først blev filmatiseret. Gustaf Molanders svenske filmatisering efter manuskript af Rune Lindström havde premiere 2. juledag 1943, ni dage før Kaj Munk blev myrdet af den tyske besættelsesmagt. I Danmark kunne denne film først vises efter befrielsen (premiere 7.12.1945).

Carl Th. Dreyer, der havde overværet premieren på Betty Nansen Teatret i 1932, skabte med sin version af 'Ordet' hvad mange regner for 50'ernes betydeligste danske film og et hovedværk i europæisk efterkrigsfilm.
Molanders filmatisering havde tilpasset historien til svenske kirkelige forhold, men lå ellers handlingsmæssigt tættere på Munks skuespil. Dreyer strammer skuespillet og bruger højst en trediedel af dialogen. Hvor Munk holder muligheden åben for, at Inger kunne være skindød, sker miraklet ubetinget hos Dreyer.
Filmen er optaget på egnen omkring Vedersø, hvor Munk var præst. Lokale bønder og fiskere optræder som statister, og rollelisten blander i øvrigt kendte skuespillere og amatører. (Dialektrådgiver: Svend Poulsen). Rollen som gamle Morten Borgen havde Kaj Munk skrevet med Henrik Malberg i tankerne, men i 1932 kunne denne ikke løses fra sin kontrakt med Det kongelige Teater. Først i Dreyers film kom den da 80-årige skuespiller til at spille rollen. Rollen som Johannes var et højdepunkt i Preben Lerdorff Ryes karriere.

'Ordet' fik en meget flot kritikermodtagelse og var den eneste af Dreyers film, der også var en kommerciel succes. På årets Venedig-festival modtog Dreyer den internationale filmverdens længe fortjente hyldest og festivalens store pris, og filmen har siden modtaget mange andre udmærkelser.

Dansk spillefilm Top 100

Læs mere om filmen på carlthdreyer.dk

Alle credits

Instruktion
Carl Th. DreyerInstruktion
Jesper GottschalchInstruktørassistent
Karen PetersenInstruktørassistent
Manus
Produktion
Tage NielsenProducent
Erik NielsenProduktionsleder
Foto
Henning BendtsenCheffotograf
John CarlsenFotografassistent
Erik Wittrup WillumsenFotografassistent
Klip
Lyd
Knud KristensenTonemester
Kai Gram LarsenToneassistent
Henning MøllerToneassistent
Musik
Poul SchierbeckKomponist
Emil ReesenDirigent
Sylvia SchierbeckSanginstruktør
Produktionsdesign
Erik AaesScenograf
Lauritz FuglsangScenetekniker
Viggo StaalScenetekniker
Helge BilleScenetekniker
Bruno FuglsangScenetekniker
Kostumer
N. Sandt JensenKostumer
Makeup
Roma JensenMakeup
Lys
Ove HansenBelysningsmester
Andre credits
Lise MunkKonsulent
Svend PoulsenDialektkonsulent
Medvirkende
Henrik MalbergMorten Borgen til Borgensgaard
Emil Hass ChristensenMikkel, Borgens ældste søn
Preben Lerdorff RyeJohannes, Borgens mellemste søn
Cay KristiansenAnders, Borgens yngste søn
Birgitte FederspielInger, Mikkels kone
Ejner FederspielPeter Skrædder
Sylvia EckhausenKirstine, Peter Skrædders kone
Gerda NielsenAnne, Peter Skrædders datter
Ove RudSognepræst
Hanne ÅgesenKaren, pige på Borgensgaard
Edith ThraneMette Maren
Ann Elisabeth Groth HansenMaren, Mikkel og Ingers datter
Susanne RudLilleinger, Mikkel og Ingers datter
Vis alle

Carl Th. Dreyer

Se mere om Carl Th. Dreyer

Se filmen

På dvd eller lignende i Videoteket i Filmhuset, Gothersgade 55, København K.

Anmeldelser og artikler

Program i farve (ingen yderligere information)

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail:

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412