enda
Film

Ordet

Carl Th. Dreyer, Danmark, 1955

120 min.DK/Spillefilm

I et vestjysk sogn er grundtvigianeren Morten Borgen den største gårdejer. Den mellemste af hans tre sønner, Johannes, er blevet sindssyg og tror, han er Jesus. Den yngste søn kan ikke få lov at ægte datteren af den lokale indremissionske leder, Peter Skrædder. Da den ældste søns kone, Inger, dør i barselsseng, beder hendes otteårige datter Johannes, om ikke han vil vække moderen til live igen. Barnets enfoldige tro får ham til at udvirke det mirakel, der gør de interne kirkelige modsætninger ligegyldige.
Grundoplysninger Credits Musik Materialer
Original titel Ordet
Dansk titel Ordet
International titel The word, Das Wort, Le verbe
Instruktør Carl Th. Dreyer
Manuskript Carl Th. Dreyer
Forlæg Efter skuespil af Kaj Munk (1932).
Fotograf Henning Bendtsen
Klipper Edith Schlüssel
Lyd Knud Kristensen
Komponist Poul Schierbeck
Scenograf Erik Aaes
Medvirkende Henrik Malberg, Emil Hass Christensen, Preben Lerdorff Rye, Cay Kristiansen
Produktionsland Danmark
Dansk distribution Danske Filminstitut, Film-Centralen-Palladium
Tekniske data 3340 meter, 35 mm, Normal, Sort-hvid, Tone
Dansk biografpremiere 10.01.1955
Premierebiografer Dagmar
Kommentar Kaj Munks skuespil havde premiere 2.9.1932 på Betty Nansen Teatret i København, men er skrevet i 1925, oprindelig med titlen 'I Begyndelsen var Ordet'. Allerede i maj 1931 sendte Kaj Munk imidlertid sit eget filmmanuskript over stykket til George Schnéevoigt på Nordisk Film, uden at vi kender dennes reaktion. Det blev i Sverige, stykket først blev filmatiseret. Gustaf Molanders svenske filmatisering efter manuskript af Rune Lindström havde premiere 2. juledag 1943, ni dage før Kaj Munk blev myrdet af den tyske besættelsesmagt. I Danmark kunne denne film først vises efter befrielsen (premiere 7.12.1945).
Carl Th. Dreyer, der havde overværet premieren på Betty Nansen Teatret i 1932, skabte med sin version af 'Ordet' hvad mange regner for 50'ernes betydeligste danske film og et hovedværk i europæisk efterkrigsfilm. Molanders filmatisering havde tilpasset historien til svenske kirkelige forhold, men lå ellers handlingsmæssigt tættere på Munks skuespil. Dreyer strammer skuespillet og bruger højst en trediedel af dialogen. Hvor Munk holder muligheden åben for, at Inger kunne være skindød, sker miraklet ubetinget hos Dreyer. Filmen er optaget på egnen omkring Vedersø, hvor Munk var præst. Lokale bønder og fiskere optræder som statister, og rollelisten blander i øvrigt kendte skuespillere og amatører. (Dialektrådgiver: Svend Poulsen). Rollen som gamle Morten Borgen havde Kaj Munk skrevet med Henrik Malberg i tankerne, men i 1932 kunne denne ikke løses fra sin kontrakt med Det kongelige Teater. Først i Dreyers film kom den da 80-årige skuespiller til at spille rollen. Rollen som Johannes var et højdepunkt i Preben Lerdorff Ryes karriere.
'Ordet' fik en meget flot kritikermodtagelse og var den eneste af Dreyers film, der også var en kommerciel succes. På årets Venedig-festival modtog Dreyer den internationale filmverdens længe fortjente hyldest og festivalens store pris, og filmen har siden modtaget mange andre udmærkelser.
Læs mere om filmen på carlthdreyer.dk
Aldersgrænse Tilladt for børn fra 11 år
Vurdering Se Medierådets vurdering
Download PDF

Selskaber

Produktionsselskab
Producent Palladium
Dansk distribution Danske Filminstitut, Film-Centralen-Palladium

Instruktion

Instruktion Carl Th. Dreyer
Instruktørassistent Jesper Gottschalch
Instruktørassistent Karen Petersen

Manus

Manus Carl Th. Dreyer

Produktion

Producent Tage Nielsen
Produktionsleder Erik Nielsen

Foto

Cheffotograf Henning Bendtsen
Fotografassistent John Carlsen
Fotografassistent Erik Wittrup Willumsen

Lys

Belysningsmester Ove Hansen

Klip

Klip Edith Schlüssel

Musik

Komponist Poul Schierbeck
Dirigent Emil Reesen
Sanginstruktør Sylvia Schierbeck

Produktionsdesign

Scenograf Erik Aaes
Scenetekniker Lauritz Fuglsang
Scenetekniker Viggo Staal
Scenetekniker Helge Bille
Scenetekniker Bruno Fuglsang

Kostumer

Kostumer N. Sandt Jensen

Makeup

Makeup Roma Jensen

Lyd

Tonemester Knud Kristensen
Toneassistent Kai Gram Larsen
Toneassistent Henning Møller

Andre credits

Konsulent Lise Munk
Dialektkonsulent Svend Poulsen

Medvirkende

Morten Borgen til Borgensgaard Henrik Malberg
Mikkel, Borgens ældste søn Emil Hass Christensen
Johannes, Borgens mellemste søn Preben Lerdorff Rye
Anders, Borgens yngste søn Cay Kristiansen
Inger, Mikkels kone Birgitte Federspiel
Peter Skrædder Ejner Federspiel
Kirstine, Peter Skrædders kone Sylvia Eckhausen
Anne, Peter Skrædders datter Gerda Nielsen
Sognepræst Ove Rud
Læge Henry Skjær
Karen, pige på Borgensgaard Hanne Aagesen
Mette Maren Edith Thrane
Maren, Mikkel og Ingers datter Ann Elisabeth Groth Hansen
Lilleinger, Mikkel og Ingers datter Susanne Rud

Download PDF

Anmeldelser og artikler

I Cinematekets bibliotek kan du finde disse anmeldelser og avisartikler om filmen:
Provider Kilde Author Tidspunkt
Program i farve
Download PDF

ARTIKLER OG NYHEDER