Sneakbar

Første SneakBar i 2017 finder sted den 13. januar. Filmene vises af to omgange, kl. 18.00 og igen kl. 20.15.

sneakbar-januar

Programmet ser således ud:

"Grønthandleren"

Instruktør: Maya Bram Sommer / Associate producer: Jacob Oliver Krarup

Filmen handler om den dansk-palæstinensiske grønthandler, Said, som ikke har haft mulighed for at udleve sine egne drømme. Derfor udleves de igennem hans søn, Rashid. Rashid knokler i en parallelverden med at slå igennem som professionel bokser, mens Said knokler i sin butik på Nørrebro. Endnu mere da et metrobyggeri pludselig kommer og presser sig på. I filmen kommer vi tæt på et – på overfladen – distanceret far/søn forhold, hvor livet leves i to meget forskellige verdener. Men i takt med at vi kommer tættere på, bliver det tydeligere hvor stærkt et bånd, der faktisk er mellem de to.

blot-et-minde-still

"Blot et minde".

"Blot et minde” 
Instruktør og producer: Jahfar Muataz

Gabriel har kæmpet sig ud af kriminalitet og passer nu sit arbejde, sin syge mor og sin lillebror. De to brødre er begge adopteret af familien Just Hansen, men nu, hvor deres far er død, føler Gabriel et ekstra ansvar. Da det går op for Gabriel, at lillebroren er havnet i noget ”lort”, sætter han alle kræfter ind for at rette op på skaden. Hans tidligere mentor forsøger at guide ham til at redde lillebroren på en kærlig og god måde. Gabriel har viljen til det “gode”, men på grund af sin hærdede og hårde sjæl, presser vold og aggression sig op som løsningsmiddel med katastrofale følger. Lillebroren indser for sent, at det var kærlighed, der lå bag alle storebrorens handlinger.

“Forever now”
Instruktør: Kristian Håskjold / Producer: Siri Bøge Dynesen

“Jeg synes personligt, at et kærestepars break-up er et af dem mest sårbare øjeblikke, der kan portrætteres, da du er nødt til at holde hele parrets historik in mente. Begge parter er eksponerede og sårbare, og deres inderste og til tider undertrykte følelser og tanker kommer ofte til udtryk. Dette gør det en svær situation at portrættere ærligt og troværdigt på film, da ærligheden og umiddelbarheden er altafgørende for, at portrætteringen lykkes. Dette var grunden til, at jeg som instruktør virkelig gerne ville udforske denne situation.

For 1,5 år siden gik min ekskæreste og jeg fra hinanden, og filmen er baseret på lige præcis denne oplevelse. Under vores break-up fik jeg tilladelse af min ekskæreste og manuskriptforfatter, Trille Cecilie Uldall-Spanner, til at optage vores sidste weekend sammen på en lydoptager. Disse lydoptagelser har været fundamentet til mange af filmens scener. Jeg var dog overbevist om at autentisk materiale ikke var nok til at skabe en autentisk film, så vi besluttede os for, at al dialog og aæt skuespil var nødt til at være improviseret. Af den grund har lydmaterialet udelukkende fungeret som inspiration til skuespillerne Ferdinand Falsen og prisvindende skuespillerinde, Frederikke Dahl Hansen (You and Me Forever), der har improviseret alt frem og givet filmen dens umiddelbarhed.”


"Exil”
Instruktør: Ulaa Salim / Producer: Daniel Mühlendorfh

Exil handler om familiefaren Adam, der begynder at følge efter en fremmed kvinde uden at vide hvorfor. Han drages nærmest magisk til kvinden, som om at han har kendt hende hele livet, og langsomt drives han længere og længere væk fra sin egen kone og 2 børn. Historien er sat i en realistiske ramme, men i takt med at Adams verden begynder at falder sammen, begynder den ydre verden også at krakelere og alt omkring ham føles og opfører sig anderledes. Vi finder langsomt ud af, at Adam har fået en hjertetransplantation og hans hjerte tilhører denne fremmede kvindes afdøde mand. En tragedie som ender i Adams og verdens undergang.

Kontakt

Opslagstavleopslag

Dette opslag er indsendt af en bruger, og Filminstituttet er ikke involveret i afholdelse, koordination el.lign. Spørgsmål og kommentarer skal stiles direkte til opslagets afsender. Nye opslag indsendes her.

Industry postings

The Danish Film Institute's notice board contains information about industry events, deadlines and seminars. The postings are sent to us from external users. Please direct your questions and comments to the respective authors. New postings may be sent here.

Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412