Høst er historien om det døgn i slutningen af 1800-tallet, der forandrer den 14-årige Lises liv for altid. Lise er den ældste i en søskendeflok på otte. Hun er forelsket, hun skal som den første i familien i skole, og hun er fuld af håb og tiltro til livet. Men da hendes mor går i fødsel, viser det sig hurtigt, at noget er galt: Som natten trænger sig på og fødslen tager til i styrke, må Lise forberede sig på, at den dag der startede med barndom, måske vil slutte med, at hun bliver kvinden i huset. HØST er en historie om kvindeskæbner, om at blive voksen, om at miste troen, men holde fast i det vigtigste af alt: Håbet.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.