Lars Halbo har overtaget sin fars vvs- og el-entreprenør-forretning.
Lars er ambitiøs og beslutter han sig for at byde ind på større byggeopgaver. Her kommer han i konkurrence med nogle af branchens største spillere og det viser sig, at de har et organiseret prisaftale-system, hvori de skiftes til at få de attraktive ordrer med store fortjenester. De vil ikke finde sig i at Lars underbyder dem, og prøver at få ham over på deres side. Lars nægter at gå ind i kartelsystemet og byder fortsat under de øvrige entreprenører. Det fører til angreb fra kartellets side, både på hans forretning og på hans privatliv.