Den berygtede erhvervsmand og jetsetter Markus Føns er blevet varetægtsfængslet. Efter et brutalt overfald af en gruppe rockere med forbindelser til hans mere lyssky forretningsforbindelser, vælger Markus at gå i frivillig isolation blandt fængslets svageste indsatte. I denne afdeling har de et fængselskor, hvor den indsatte Niels er selvudnævnt korleder. Markus beslutter at blive en del af koret, men der går ikke længe, før han ligger i åben kamp med Niels om pladsen i toppen af hierarkiet. Det er ikke en kamp, der udkæmpes med muskler, men med list, tyranni og højskolesange.